Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mobil- og fotopolitik

Mobil- og fotopolitik i Spindegården

Forældre:

Børn har brug for at forældre er nærværende når de afleverer og henter deres barn, og der er ingen samtale der er så vigtig, at den ikke kan vente til barnet er afleveret/hentet. I Spindegården er det derfor ikke tilladt forældre at tale i mobiltelefoner når de afleverer og/eller henter deres barn. Så derfor: Sluk mobilen når du er i Spindegården.

Vi gør opmærksom på, at det ALDRIG er tilladt forældre at tage foto af andre børn i Spindegården og lægge det på internettet, Fx Facebook, Instagram, YouTube osv.

Det er heller ikke tilladt at tage foto af stuens øvrige børn, når de fx er på besøg til fødselsdage eller lignende, med mindre der er en tilladelse fra samtlige forældre.

Ansatte:

I Spindegården bruger vi iPad´s og iPhones til den daglige kommunikation med forældre og internt. Desuden bruger vi dem til at tage foto/video fra dagligdagen, til at dokumentere vores pædagogiske praksis, og som pædagogisk redskab.

Det er ikke tilladt ansatte at bruge deres egne telefoner i det daglige arbejde, og alle foto skal lægges op på Aula.

For ansatte gælder selvfølgelig også forbuddet mod at lægge foto taget i Spindegården eller sammen med Spindegården op på fx Facebook, Instagram, YouTube, osv.

 

Sidst gennemgået og evt. revideret: Januar 2024