Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad- og måltidspolitik

I Spindegården har vi udarbejdet en mad og måltidspolitik for at:

Alle arbejder med samme mål før, under og efter måltidet

Alle børn får en sund og varieret kost der indholdsmæssigt passer til deres alder

Arbejde med børnenes færdigheder og selvhjulpenhed i forbindelse med måltiderne

Arbejde med børnenes viden omkring mad og sundhed

 

I Spindegården serveres der fire måltider i løbet af dagen:

Morgenmad kl. 6.45-7.30

Formiddagsmad ca. kl. 9

Frokost kl. 10.30 i vuggestuen og ca. kl. 11 i børnehaven

Eftermiddagsmad kl. 14

 

Af hensyn til børnenes sikkerhed, sidder man altid ned når der spises, også ved de mindre måltider.

 

Køkkenets opgaver:

Udfordrer børnene til madmod og madglæde

Følger fødevarestyrelsens anbefalinger til ernæring og mængder til de forskellige aldre

Arbejder mod en økologiprocent på 90 %

Arbejder ud fra principperne fra Københavns madhus

Har høj grad af egenproduktion

Tager kulturelle og religiøse hensyn – hvordan disse hensyn tages, beslutter institutionen i samarbejde med forældrene. Der er eksempelvis ikke krav om, at der skal serveres halalkød – vegetarmad kan være et lødigt alternativ.

Er med til at sikre, at børns indtag af sukker følger de officielle anbefalinger

har øje på bæredygtighed og på årstiden, både når det gælder frugt og grønt, men også kød og fisk.

Bruger fortrinsvis friske råvare – primært pga. smagen

Varierer smagen på maden

Præsenterer børnene flere gange for samme ret

Vægter at maden ser lækker og indbydende ud

Tænker over æstetik og farvevalg

Sørger for at det er nemt at gå til for børnene med bestik, skåle, fade osv.

Går med ud på stuerne og spiser med engang imellem

Introducerer maden for pædagoger og børnene

Laver menuplaner til stuer, opslagstavler og nettet

 

Det pædagogiske personales opgaver:

Tydeliggøre hvornår et måltid starter og slutter

Gøre stuen klar til måltiderne

Motiverer til at smage og spise den dejlige mad

Sørger for at der står vand fremme til børnene

Børnene er med til at hente madvognen, og introducerer sine kammerater for maden

Vi sætter ord på smag og ikke kun ”kan li/ ikke li”

Inddrager børnene i madlavningen

De voksne sidder aktivt med ved bordene og spiser et pædagogisk måltid

Børnene tager selv mad, vand, sender rundt, rydder op osv. alt efter alder

Sørger for ro og fællesskab ved bordene

Der samtales omkring bordet og der spilles derfor ikke musik

 

Rammerne for fælles morgenmad:

Der bliver tilbudt morgenmad imellem 6.45 – 7.30.

Vuggestuen spiser morgenmad på Stjernestuen, og børnehaven på Mariehønestuen.

Vi tilbyder: mælk, havregryn/havregrød, cornflakes, rugbrød, ost og frugt.

Det centrale i morgensituationen er modtagelsen af det enkelte barn og vi tilstræber derfor at skabe en tryg og rolig stemning, som vi også ønsker under indtagelsen af morgenmaden.

Ved morgenbordet vælger barnet selv hvad det vil have at spise, og vi støtter det i at udføre så mange praktiske opgaver som muligt. Det kan for vuggestuebarnet eksempelvis være at spise selv og for børnehavebarnet at hælde havregryn op. Der foregår megen kommunikation omkring bordet mellem børn, forældre og personale.

For de børn der har spist, er der mulighed for at lege med puslespil, tegne eller læse bøger på Stjernestuen. Når klokken nærmer sig otte går børnehaven til egne etager og stuer.

 

Vuggestuen:

Andre måltider i vuggestuen:

Små børn har brug for mange måltider i løbet af dagen. Derfor tilbydes vuggestuebørnene et måltid ca. hver 2-3 time.

Kl. 9 spiser vi rugbrød og frugt. Måltidet er et valg, da flere af børnene ofte lige er kommet og derfor ikke altid er sultne. Det er vigtigt at børnene lærer at mærke efter om de er sultne bl.a. for at modarbejde diverse spiseforstyrrelser.

Frokost i vuggestuen:

Kl. 10.30 spiser vi frokost på stuerne.

Før måltidet skaber vi et behageligt rum, ved fx at rydde op på stuen, lufte ud, tænke over lys/sollys, tørre bordene af og lukke døren til toilettet.

Efter børnene har vasket hænder, hentes madvognen af en voksen med nogle af børnene. Vi kigger sammen på tavlen, hvor der står hvad vi skal have at spise i dag. Ude i køkkenet hilser vi på Ane og Anette, som overleverer informationerne om maden, som vi kan tage med tilbage til stuen. På vejen tilbage fylder vi sammen vand i kanderne. Det er vigtigt for små børn at få en forståelse for, hvor maden kommer fra, og hvem der har lavet den.

På stuen dækkes bordet af den voksne som hentede vognen, og børnene hjælper så meget de kan.

Som et led i det pædagogiske arbejde, der omhandler selvhjulpenhed er det vigtigt at det enkelte barn får mulighed for selv at være aktiv medspiller under måltidet.

Selve det at spise, er for små børn en stor nydelse. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne er medvirkende til at skabe en atmosfære omkring selv måltidet, som er rolig og venlig. Således sidder der under et måltid altid mindst en voksen ved hvert bord. Den voksne bliver siddende under hele måltidet og påtager sig rollen som vært ved bordet. Det vil sige at de blandt andet præsenterer maden, skaber rammerne, sørger for en god og rar stemning samt sørger for at alle får noget at spise/bliver mætte. Måltidet bliver derved et fællesskab for både børn og voksne, som rummer vigtige lærerprocesser, hvor barnet lærer at vise hensyn til andre, at samarbejde, og udvikle sit sprog gennem samtale. Yderligere udvikler barnet sin finmotorik og sin selvværdsfølelse, når det føler glæde og stolthed over selv, at få lov til at tage et ansvar, når de fx hælder op af små kander, selv tager mad fra fadene, sender de mindre fade rundt, samt selv kan rydde op efter sig selv når måltidet er slut.

Når måltidet er ved at være slut, går de voksne i gang med at skifte, rydde op etc. der bliver så vidt muligt en voksen siddende ved bordene med de sidste børn.

Efter måltidet vaskes borde og stole, gulvet fejes og der luftes ud.

 

Børnehaven:

Andre måltider i børnehaven:

Større børn har også brug for flere små måltider i løbet af dagen. Derfor tilbydes børnehavebørnene en formiddags-snack – det kan være gulerødder.

Børnene henter maden hos køkkenpersonalet og kommer ind med det på bordet. Nu kan børnene selv vælge hvornår de sætter sig ved bordet og spiser. Man sidder altid ned mens man spiser, da vi mener det er vigtigt at børnene at lærer at sidde roligt og nyde sin mad samt pga. sikkerheden.

Frokost i børnehaven:

Ca. kl. 11. spiser vi frokost på stuerne.

Før måltidet skaber vi et behageligt rum, ved fx at rydde op på stuen, lufte ud, tænke over lys/sollys, og tørre bordene af.

Efter børnene har vasket hænder hentes madvognen af en voksen med to børn. Vi kigger sammen på tavlen, hvor der står, hvad vi skal have at spise i dag. Ude i køkkenet hilser vi på Ane og Anette, som overleverer informationerne om maden, som vi kan tage med tilbage til stuen. På vejen fylder vi sammen vand i kanderne og går så tilbage til stuen. Det er vigtigt for alle børn at få en forståelse for, hvor maden kommer fra, hvad den er lavet af og hvem der har lavet den.

Efter håndvask og inden maden kommer, holdes der samling, læses eller lign. så børnene ikke skal sidde for længe og vente.

På stuen dækkes bordet af børnene som hentede vognen og det er også disse børn, der fortæller de andre om dagens måltid og hvad den indeholder. Det er en god øvelse for børnene, at kunne stå frem og tale foran de andre børn.

Som et led i det pædagogiske arbejde, der omhandler selvhjulpenhed, er det vigtigt at det enkelte barn for mulighed for selv at være aktiv medspiller under måltidet.

Selve det at spise er for børn en stor nydelse. Derfor er det vigtigt at vi som voksne er medvirkende til at skabe en atmosfære omkring måltidet, som er rolig og venlig. De voksne bliver siddende ved bordet under hele måltidet og påtager sig rollen som vært og rollemodel. Det vil sige at de skaber rammerne, sørger for en god og rar stemning samt sørger for at alle for noget at spise. Når der kommer nye retter eller typer pålæg, er det den voksne der skaber interesse og viser begejstring for maden og tilbyder børnene en smagsprøve, så det vækker børnenes interesse og lyst til maden.

Måltidet bliver derved et fællesskab for både børn og voksne, som rummer vigtige lærerprocesser, hvor barnet lærer at vise hensyn til andre, at samarbejde, og udvikle sit sprog gennem samtale. Ved måltidet øver vi os i at bede om fadene og skålene, sende rundt og være opmærksomme på om alle har fået, inden vi spiser. Yderligere udvikler barnet sin finmotorik og sin selvværdsfølelse, når det føler glæde og stolthed over selv, at få lov til at tage et ansvar, når de fx hælder op af små kander, selv tager mad fra fadene, øser op fra skåle, sender pålægsfade rundt, samt selv kan rydde op, når måltidet er slut.

I skoven og på ture:

I skoven og på ture får børnene primært madpakker med som indeholder ”klapsammen” rugbrød. Der er som regel et stykke med kødpålæg, et med fisk og 2 med grønne alternativer. Dertil grønt og frugt som snacks.

Der laves jævnligt mad på bål som stuerne aftaler individuelt med køkkenet.

 

Fødevarer:

Vi følger altid de officielle anbefalinger, og er specielt opmærksomme på at:

 

Børn under 1 år ikke må få honning.

Steder hvor vi bruger honning:

Chokosmørrelse (ca. 1 gang om måneden)

Dressing til råkost (ca. 2 gange om måneden)

Bananbrød (ca. 2 gange om året)

 

Børn under 1 år skal have et begrænset indtag af nitratrige grøntsager som fx spinat, rødbede, fennikel og selleri:

Fra børnene er 6 måneder til 1 år, må nitratrige grøntsager udgøre en 10. del af kosten eller serveres med 14 dages mellemrum

 

Børn fra 0-3 år:

Ikke må få rå gulerødder og andre hårde grøntsager (med mindre de er revet fint)

Ikke må få nødder, peanuts og lignende (med mindre de er blendet)

Ikke må få hele vindruer (med mindre de er skåret i stykker)

Ikke må få popcorn

Ikke skal have meget proteinrige mælkeprodukter

 

Børn under 3 år bør ikke spise mere end 50 g. rosiner om ugen

Steder hvor vi bruger rosiner:

Figenpålæg (max 2 gange om måneden)

Råkost en gang imellem

I brød et par gange om året

 

Vi begrænser mængden af sukker mest muligt. Vi bruger sukker som krydderi, herudover prioriterer vi at lave bær og frugt kompotter med sukker, fordi bær indeholder en masse gode ting.

 

Steder hvor vi bruger kanel:

Kanelsukker (2 gange om året)

Lidt i rugbrødsdrys

Lidt i frugtkompot

 

Tun på dåse bliver kun brugt meget sjældent i forbindelse med madpakker til skoven.

Køkkenet har en altid opdateret liste over hvilke børn i Spindegården der er hhv. under 1 og 3 år.