Når jeres barn skal holde fødselsdag, er det vigtigste, at jeres barn bliver fejret; med sang, fint dækket bord osv. i en god stemning.
Spindegården har en fælles mad- og måltidspolitik som også gælder for fødselsdage dvs. gerne et sundt traktement og med begrænset indtag af sukker.
Uanset hvor fødselsdagen afholdes, gælder følgende: I kan servere frokost, boller, frugt eller lign for børnene og én ting fra den søde afdeling som kage eller is, men intet legetøj, gaver og slikposer til børnene.
Fødselsdagen kan holdes på flere måder, men aftal altid de nærmere detaljer med stuens personale i forhold til dato, tidspunkt, traktement, gældende fødevareregler etc. Drikkevarer: vand eller almindelig mælk.
Her i Spindegården:
Efter aftale med stuen, afholdes fødselsdagen primært om formiddagen. Vi tænder lys i vores fødselsdagstog, dækker bord og derefter synger vi for fødselsdagsbarnet.
Hjemme for stuens børn:
I kan vælge når barnet fylder 6 år, eller den sidste fødselsdag inden skolestart, at invitere stuens børn med hjem om formiddagen. I står for frokost-traktementet.
Vi anbefaler, at fødselsdagsbarnet bliver hjemme denne dag.
Hjemme for enkelte børn:
Hvis I eller jeres barn kun ønsker at have nogle af stuens børn med hjem til fødselsdag, skal hele arrangementet med invitationer osv. afholdes uden, at Spindegården er involveret, dvs. invitationerne må ikke hænges op på børnenes garderober.